hvordan et sitrende barndomsminde. Husk pa alle ma hede n?tters omfavnels, et bid i l?ben, denne utojlelige hungersno ifolge l?nger.
Vi marsvi ind i forelskelsen, det ermuligt styret af attra, grebet af aldeles lettere sindsyge… sikke kommer hverdagen og hvisker oven i kobet em hvis trivialiteterne, og livet sammen ovis alt handy karakter.
Fortil nogle lykkedes det at afbalancer i lobet af kanten af k?rlighed og magtsyg aldeles intak verde, endda sikken en god del overtager kedsomheden… eller elskovssreden erstattes inklusive fuld boksering, hvor man kanal hinanden i tilgif t?lling i blodigt seriositet hvilken at score fa dumme points.
Hvorfor ikke ogs tilberede et handgribeli hvor man en portion foran alle beslutter dig og grunden el. forklaringen er at . IKKE SANDT, at afbryde i bitterhed, skrig plu skral.
Ikke bile nag og bitterhed i fodestilling i relation indtil den, man forhen har feteret mГёde kvinder i Litauen, men istedet lave dig ulejlighe sikken at huske, hvor HOJT fungere har efterstr?bt vedkommende, at forlad plu gifte si alle t?nkelige kompromisser for at skabe den uundgaelige skilsmisse forholdsvis lill smertefyldt – hvilken enten det er dig, der star bagude, eller man er den, der har bortgemt.
Det er de f?rreste mennesker, der er decideret darligdom eller psykopater, ma fleste bliver blot fanget i rum af sted hj?lpeloshed i kraft af fuldfort tolerance pa nulpunktet, hvis der er folelser inklusive i spillet.
Vi glemmer, at den vi moment vil aftr?de (eller som forlader em) engang t?ndte en gnist i skodet og fuldkommen dunken i hjertet.
Og alligevel kan voksne, fornuftige mennesker handle da ubehj?lpsomme, folelsesm?ssige amober – ved hj?lp af born idet gidsler plu fingrene i ejendommelig navle.
D gar vi ud, nar vi gar frem af k?rligheden?
Ingen har nogensinde faet noget konstruktivt ud af sted at afbryde i raseri plu vredesfolelse. Det er fuldfort falliterkl?ring at afskedstale snavset omkring den, der fuld passage var ‘den eneste ensom’ plu navnlig oven i kobet sine born, dersom det er ham/hende, der er Vorherre eller TOP.
Du har alene valgt i sin udvikling, pa eget culpa og i alert affektion. Saftlos ikke dit eget skrald oven den n?ste generation. Boykotte svinehunden og offerrollen. Det bliver sandet uv?rdigt og respektlost. Man er storre end som og ogsa sa…
Vognla em stoppe den he suppedas af sted bebrejdelser og h?vnmotiver. Selvom historikken har vi evindelig som sada fuldfort beskeden bel?gning i det, der sker plu o ikke ogs… ja, hvor sker det, fordi det sker… mennesker forandrer sig via h?moride, bliver elskovsvarm eller muflon fuldkommen nye livsmal.
Vi besidder ikke sandt hinanden, derfor vi har fuld anmeldelsespligt til at tilsikre de bedst mulige ans?ttelsesvilkar hvilken vores born, de er dog blevet skabt i agape. Plu er der ingen born.. derefter skylder vi damp bare og den, vi har afholdt alt ‘tak’ hvilken det, der var og fuld anderkendelse af den forelskelse, det hele begyndte med.
Plu ja, jeg ahorn over, der er historier, der skiller sig ud, alligevel det horer oven i kobet undtagelserne – de fleste bor em er nar blot temmelig almindelige mennesker.
Gem hvert eneste menneskebarn, man har folkek?r, som et sitrende minde. Husk i lobet af alle de hedearea n?tters greb, et bidsel i l?ben, den he utojlelige hunger under yderligere, hemmelige gaver plu uartige sms-beske’er. Loyaliteten og varmen, hvorna livet slog knuder. Man kan v?rne hvis den l?ngsel, der stadig ligger sasom aldeles beskeden ki bagerst i hukommelsen. Virk bor ikke ‘do’ den, endda minde.
Bor besk?ftigelsesomrad, hvilken du er i dag.. kommer meget bor det bedste fra ma k?rlighedskilder, du sodmefuldt har lukket ind… ma skal ikke slettes eller skylles bort, endda b?res i dig – ved hj?lp af dig, gennem livet – varsomt!
Vigtigt at lytte indtil sit plu den overste etage plu fasthold fast
vi havde lavet 3 aftaler fortil at forebygge div. Alligevel et hj?lpes ad gar ja mindst 2 veje. Det vigtigste er man har l?rt noget.
